a
Kontakt os

 

Oplevelsescentret NaturBornholm har siden foråret 2000 budt på oplevelser og viden om den unikke bornholmske natur. Den imponerende bygning er tegnet af den verdensberømte arkitekt Henning Larsen, som bl.a. står bag operahuset i København.

Man kan se Svaneøglen og den første danske dinosaur, en Dromaeosaurus, som levede på Bornholm, i fuld model. Levende krokodiller og de søde små skildpadder repræsenterer nutidens udgave af fortidens liv. Med moderne hjælpemidler kan man være vidne til en tilblivelseshistorie, der startede for 1.700 millioner år siden, og som bl.a. omfatter et goldt ørkenlandskab for 545 millioner år siden, beliggende dér, hvor Falklandsøerne ligger i dag. Man kan skræve over 1,2 mia år lige uden for centret. Her dukker brudlinien op, som deler øen i det urgamle nordbornholmske granitfjeld og det sydbornholmske sandstenslag, der er 1200 mio år yngre.