a
Kontakt os
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilometer efter kilometer med fint, hvidt sand

Dueodde er Danmarks Sahara. Der er kilometervis af helt fint og indbydende
sand, der siges at være verdens fineste - så fint at det er blevet brugt til
timeglas - og så fint at vinden nemt flytter rundt med det, så der dannes
store vandreklitter, der langsomt flytter sig rundt i landskabet.

Vandet ved Dueodde er klart og rent, og de mange revler gør, at der både
er dybt og lavt vand helt tæt på kysten.

Stranden strækker sig over flere kilometer på begge sider af Solskinsøens
sydspids. Den har sit udspring i Snogebæk som en smal strand og bliver
flere hundrede meter bred lige på sydspidsen, og slutter igen som en
smal strand ved Jomfrugård.

På den bredeste strækning er der masser af klitter og gryder,
hvor man kan finde læ - og være helt uforstyrret.

Når sommerens sol har fået rigtigt fat, bliver Østersøens klare vand hurtigt
varmet op, og når først vandet er varmt, holder klipperne og Østersøen
temperaturen længe. Normalt kan man på Bornholm bade helt ind i september.

Dueodde Fyr er 48 meter højt og har dermed højderekorden som nordens
højeste fyr. En tur herop er alle de 196 trappetrin værd. Der er en
fantastisk udsigt ud over kystområdet og hele det sydlige Bornholm.
Læs evt. mere om Dueodde Fyr på http://fyrtaarne.dk/dueodde.html

Stranden i maj. Billedet er taget ud for vores sommerhus i retning mod selve odden
Stranden i juli - i retning mod Snogebæk
Også juli - her i retning mod odden
Bemærk hvor få mennesker der er her på "vores strand" - man kan altid finde et sted at være i fred og ro
Her et billede taget i oktober
Også i oktober
Og et sidste billede fra oktober - her med klitter og gryder i forgrunden
Dueodde er også smuk i gråvejr - her ved selve odden
Se det fantastiske lys på en gråvejrsdag i oktober
Havet er bare smukt - også i blæsevejr med skumsprøjt på bølgerne

 

Forside Plantegninger Luftfotos Området Faciliteter Priser Praktiske oplysninger Kontakt Attraktioner Links